Hvis strategi handler om at træffe valg, så handler selve strategiprocessen om, at opdage og definere virksomhedens strategiske udfordringer og om, at udvikle og levere forskellige bud på hvordan udfordringerne kan adresseres.
Strategiprocessen kan groft opdeles i fire trin:
| Identificér det største problem I har med jeres nuværende strategi
Start med at analysere & formulere det største problem med jeres nuværende strategi. Hvad virker ikke? Hvad stopper jer fra at realisere jeres mål? Det problem I identificerer, er det I vil arbejde med at løse igennem resten af processen.
Vær opmærksom på at skelne mellem problemer af hhv. strategisk, taktisk og operationel karakter. Strategi er strategi. Ikke taktik eller drift.
Baggrunden for kun at arbejde med et enkelt strategisk problem er, at vi ønsker at koncentrere virksomhedens opmærksomhed, indsats og ressourcer om den vigtigste udfordring, i modsætning til at smøre opmærksomheden ud i et tyndt lag over taktiske og operationelle problemstillinger, uden betydning i det store perspektiv.
Teknikker, der kan være med til at fokusere og frame problemet kunne være: Kategorisering af indsigter (clustering), Root cause analyse, 4 x H'er (hvem, hvad, hvor, hvorfor) etc.
| Formuler problemet som et strategisk spørgsmål
Erfaringsmæssigt er det en god ide i udviklingsfasen, at starte med at formulere jeres strategiske udfordringer som spørgsmål. Eksempler på dette kan være: “Hvordan kommer vi i gang med at digitalisere” eller, “hvordan…. finder vi nye kunder inden for segment x,y,z”. Det smarte, ved at formulere jeres udfordringer som spørgsmål er, at spørgsmål kan besvare spå mange forskellige måder og derved åbner løsningsrummet op.
| Generer mulige strategiske løsninger på jeres spørgsmål
For at kunne træffe strategiske valg, skal I have noget at vælge imellem, og derfor bør en stor del af jeres integration af strategien handle om, at udtænke og skitsere mange forskellige løsningsmuligheder for jeres strategiske udfordringer.
Ved at udvide løsningsområdet, tvinger I jer selv til at se ud over sædvanlige metoder til at løse problemer og finde bedre og mere tilfredsstillende løsninger på jeres strategiske problemer. Mentalt handler det om at "gå bredt", og udviklingsfasen af strategien leverer brændstof og kildematerialet til det efterfølgende arbejde med at bygge strategiske prototyper.
I denne fase arbejder I med forskellige idégenereringsmetodikker som f.eks. "Ideku", "Crazy Eight", "Brainwriting" mv.
| Vælg den bedste løsning
I denne fase handler det om at udvælge, prototype og de mest lovende strategiske valgmuligheder. Udvælgelsen af de vigtigste strategiske udfordringer kan foregå på flere måder. Typisk anvendes teknikker som "De Bonos 6 tænkehatte", "fire kategorier" (kategorisering), "Dot Mocracy" (afstemning) mv.
Formålet med at teste og prototype er at lære hurtigt og få feedback, så I kan træffe strategiske valg på et oplyst og informeret plan, og derved hæve jeres odds for succes. Men prototyping handler også om, at accelerere jeres læring omkring de vigtigste usikkerheder forbundet med forskellige valgmuligheder.
Når I skal teste jeres løsningsmuligheder, skal I stille spørgsmål ved de underliggende antagelser. Hvad skal være sandt for at løsningen er et godt valg (for kunderne, for virksomheden etc..) og dermed en god løsning på jeres udfordring? Hvor vigtige er antagelserne? Hvor risikofyldte er de?
I slutning af denne fase sammenholdes alt hvad I har lært og I foretager jeres valg af strategisk retning.
Du kan læse flere indlæg om Strategi her, hvor du også kan læse mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig med at facilitere din strategiproces.