Kundefokusering nu eller aldrig!

I bogen “Digital Capital “ fra 2000 beskrev Don Tapscott, David Ticoll, og Alex Lowy med stor indsigt hvordan økonomien var i gang med et fundamentalt skifte fra at være udelukkende fysisk til i stigende grad at være digital.

En af bogens pointer var, at skiftet ville føre til en bevægelse fra knaphed til overflod fordi digitale ydelser kan reproduceres og distribueres for tæt på ingen marginale omkostninger. En anden af bogens pointer var, at i er verden af overflod bliver opmærksomhed en knap ressource som betyder, at i den digital økonomi kommer alt til at handle om at vinde og fastholde kundernes opmærksomhed.

I dag skriver vi 2019 og ingen burde længere være i tvivl om at nøglen til succes i den digitale økonomi er snævert forbundet med dine kunders succes. Kunder i dag kommer ikke igen, fornyer ikke deres abonnement, udvider ikke deres engagement og anbefaler dig helt sikkert ikke, hvis ikke du formår at levere til deres forventning, ligesom kvaliteten af dine kunders interaktion med din virksomhed spiller en afgørende rolle for deres oplevelse af at være kunde hos dig.

Derfor: Er du ikke allerede kundedrevet, i alt hvad du gør, må du hellere se at blive det, hvis altså du ønsker en fremtid i den digitale økonomi.

>